”En pave bør naturligvis have eget feriested”. Sådan lød ræsonnementet for flere århundreder siden, hvilket førte til beslutningen om at gøre den lille by Castel Gandolfo, syd for Rom, til pavens sommerresidens. Denne residens skulle naturligvis også have egen have. Her kan man i dag finde sprøjtende springvand, farverige blomsterbede, lang alleer antikke mure, hvor marmor-statuer står og skutter sig i deres nicher.
Kardinal Maffeo Barberini (1568-1644) havde altid holdt meget af at feriere i byen Castel Gandolfo, 40 kilometer syd for Rom. Her fandt han en smuk natur, et stort vulkansk krater, hvor Albano-søen lå, og, især, en by der befandt sig på en bjergtop, hvilket betød frisk luft og smukke panoramaudsigter ud over både søen og et udstrakt skovområde. Da han blev valgt som pave i 1623, under navnet Urban d. 8., besluttede han sig således for at opgradere den lille hyggelige Castel Gandolfo til ”byen med det pavelige feriested”, fordi, som det hed sig, ”når paven skal på ferie, må han naturligvis have egen sommerresidens, idet det ikke er værdigt at leje sig ind hos andre”.
Således beretter de italienske historiebøger, at den 10. maj 1626 blev første gang, at kardinal Barberini – nu under navnet pave Urban d. 8. – begav sig mod Castel Gandolfo for at holde ferie. Fra Quirinale-paladset hvor han boede, i Roms centrum, tog han afsted tidligt om morgenen. Transportformen var en karet trukket af seks heste, der fem timer senere ankom til den store piazza i Castel Gandolfo. Her blev han modtaget af en jublende folkeskare.
Udsigt over Albano-søen fra Castel Gandolfo.
Området omkring Castel Gandolfo har altid haft en vigtig rolle i Roms historie, lige siden den antikke by Alba Longa, der var en slags forgænger for selve Rom. Den antikke by blev siden destrueret i kampe mod netop byen Rom. Senere slog den grusomme kejser Domitian, der levede i det første århundrede, sig ned her, hvor han blandt andet lod opføre et stort palads. I dag kan man i den tilstødende have stadig se en lang bygning – den såkaldte criptoportico – der stamme fra Domitians regeringsperiode.
I dag tæller den lille by Castel Gandolfo omkring 8.500 indbyggere og er en del af en række småbyer – blandt andet Ariccia, Frascati, Velletri og flere andre – som tilsammen går under navnet Castelli Romani. Området har i årtier været et yndet udflugtsmål for romerne, særligt på søndage og helligdage, når turen skulle gå ud af den larmende storby, på jagt efter en god frokost og en spadseretur i grønne omgivelser.
Den lille piazza i Castel Gandolfos midte er fortsat centrum for det sociale liv, som den har været det i århundreder. Pladsen blev anlagt i perioden fra 1658-1661 til ære for pave Alexander d. 7. Ikke langt herfra vil man kunne møde flere smukke udsigter ud over Albano-søen fra en position, der befinder sig cirka 400 meter over havets overflade. Piazzaens absolutte hovedattraktion er Palazzo Pontificio, pave-paladset, hvor et utal af paver har boet og ferieret siden Urban d. 8.
Den centrale plads i Castel Gandolfos midte.
Portrætter af 51 paver
Palazzo Pontificio er dog ikke kun pavebolig. En stor del af det historiske palazzo er også blevet indrettet til museum, hvor man så at sige kan vandre gennem historien og ”møde” en lang af paver.
Pave-museet starter dog allerede nede i gården, inden man komme ind i selve bygningen. Her holder adskillige af de biler – blandt andet den såkaldte papamobile – der gennem tiden har transporteret forskellige paver gennem jublende folkemasser.
Museet løber over syv forskellige rum, hvor man kan se portrætter af de seneste 51 paver, der gennem adskillige århundreder har fulgt hinanden på den katolske kirkes tronstol – lige fra Giulio d. II af Rovere til den nuværende pave Francesco Bergoglio, som er blevet portrætteret i en helt enkel hvid klædedragt.
Tøflerne og ceremonielle klæder fra fortidens paver er derimod lavet af silke- og guldbroderi og udstillet blandt pave-portrætterne ved siden af overdådige objekter som pavelige bærestole, troner, skriveborde samt mannequiner, der er iført tidstypiske klæder og som skal forestille forskellige personer fra den paveret, som blev afskaffet i 1968.
Alle disse historiske objekter var i lang tid gemt væk i Vatikanets forskellige arkiver, men i 2015 lykkedes det for museets kurator, Sandro Barbagallo, at finde dem frem, sætte dem sammen og således skabe denne interessante udstilling.
Og så byder museet i øvrigt på en særlig æstetisk overraskelse, det vil sige et besøg på en balkon, hvorfra man har en smuk udsigt ud over Albano-søen.
Projektet starter
Men for at paverne for alvor kunne nyde sommerresidensen, måtte der naturligvis et grønt område til. Således, i første halvdel af det 17. århundrede, tog føromtalte pave Urban d. 8. initiativ til anlæggelsen af det, der med tiden skulle blive til en særdeles fascinerende have.
Opgaven blev givet til den kendte arkitekt Carlo Maderno, der i de år stod bag eller var en del af flere vigtige og berømte bygninger i Rom. Ideen bag haven var naturligvis at skiftende paver, fjernt fra Roms kaos og magtkampe, skulle kunne nyde den rene luft og de grønne omgivelser.
Projektet startede med et stort stykke uopdyrket land, hvor to villaer med tilhørende have med tiden blev opført. Først Villa Cybo i 1773 og siden Villa Barberini i 1929. I dag dækker haven et areal på 55 hektar. Havens stil er den klassiske italienske, hvilket vil sige en have, der er geometrisk velordnet og projekteret med lige linjer og kvadratiske områder samt brugen af vandbassiner, fontæner og statuer, der alle er placerede på en sådan måde, at de fremstår som en del af en naturlig helhed.
Ønsker man at forsøge at forstå datidens ånd, som fint afspejles i dette pavelige landsted, er det en god idé at begive sig ud på en doven og nydelseslysten spadseretur langs med havens centrale og lange Stenege-allé, hvor der er udsyn til springvand, sfinkser og nymfer, og hvor man samtidig kan lade blikket panorere ud over de opdyrkede skråninger og videre i retning af havet. Det er ren nydelse.
Atmosfære fra en svunden tid
Havens mange mosaiksten, der tilsammen ender med at danne et fuldendt billede, består fx af små piazza’er, vandbassiner hvor en sædvanligvis blå himmel spejler sig, sprøjtende springvand, farverige blomsterbede, lang alleer, friserede græsplæner, antikke mure hvor marmor-statuer står og skutter sig i deres nicher, lave citrontræer der strutter af c-vitaminsk ungdommelighed, romerske statuer, der betragter den besøgende som vedkommende går forbi, høje pinjetræer, der forekommer at nyde udsigten ud over dalen, duftende timian-planter, dusinvis af blomsterkrukker samt en atmosfære fra en svunden tid, det vil sige fra en antik pavetid, hvor kirkens hvidklædte statsoverhoveder formentlig spankulerede rundt med en sommerlig nydelsesattitude og med fred i sindet.
Som allerede nævnt blev Villa Cybo og dens tilhørende have indlemmet i pavehaven i 1773. I 1870, efter at det italienske kongedømme havde besejret Vatikanstaten ved det berømte slag ved Porta Pia i Rom, og Rom således gik tilbage til Italien, blev Vatikanstaten også jaget ud af Castel Gandolfo. Herefter, i de kommende næsten tres år, stod den gamle pave-have og passede sig selv. Naturen voksede vildt, blomsterne teede sig som de havde lyst til, statuerne stod i stigende grad og måtte se sig invaderet af voksende mos.
Vendepunktet kom i 1929, da Vatikanstaten og den italienske stat, der på det tidspunkt var repræsenteret ved Mussolinis Fascistparti, underskrev Lateranpagten. Denne pagt var i bund og grund en slags fredsaftale, med hvilken den italienske stat blandt andet anerkendte Vatikanstaten som en suveræn stat. Hertil kom, at Vatikanstaten blandt andet fik genoverdraget en stor andel af Roms faste ejendom, herunder pavepaladset i Castel Gandolfo med den tilhørende have.
Siden pave Urban d. 8. tog beslutningen om havens opførelse har flere århundreders paver fulgt i hans fodspor. Den pave, der har opholdt sig længst tid i Castel Gandolfo er Pave Giovanni Paolo II, der over flere forskellige perioder boede der i lidt over fem år, og som sagde, at her ”kan man hvile sig mens man arbejder, og arbejde mens man hviler sig”.
Også pave Pius d. 12 holdt af at opholde sig i Castel Gandolfo. Han begav sig ofte ned i haven for at bede i nærheden af en Jomfru Maria-statue. Ja, han var faktisk så begejstret for de grønne omgivelser, at han i perioder lod et skrivebord og en stol transportere ned i haven, så han kunne sidde og nyde det grønne arbejdsmiljø.
Info:
Både pavernes palads og have kan besøges. Info på Vatikanets egen hjemmeside: www.museivaticani.va
Åbningstider: Åben året rundt, typisk fra kl. 10.00-18.00. Præcise tider på hjemmesiden.
Husk: på vores kulturrejse til Rom i oktober 2024 besøger vi Castel Gandolfo.
