I første episiode af Det usynlige Italiens podcast, taler vært Jesper Storgaard Jensen med den danske turistguide Renè Seindal, der har boet i Venedig siden 2008, om livet i byen, dens udfordringer og fremtid.
Lyt til podcasten her:
Det usynlige Italiens podcast vil være tilgængelig alle de steder, du normalt hører dine podcasts.
Venedig er verdens måske mest særprægede og smukkeste by. Men lige nu er Venedig især en mærket by. Pandemien har sat dybe spor i en by, der har bygget sin økonomiske eksistens på millioner af turister, år efter år.
”Venedig har en monokultur, der bygger på en intens turisme. Før pandemien var byen ofte pakket med så mange turister, at man måtte skubbe dem til side for at kunne komme frem. Men ikke i dag. I dag er byen tom. Man møder kun de lokale”, fortæller Renè Seindal.
Desuden slås Venedig med to andre bekymrende fænomener: en jævn men konstant befolkningsudvandring samt de vandmasser fra havet, der fra tid til anden oversvømmer lagunebyen. Et ambitiøst dæmningsprojekt er næsten færdigbygget, men vil det være tilstrækkeligt til at redde Venedig?
Det store spørgsmål er derfor: har Venedig en fremtid, og hvordan kan vi forvente, at den kommer til at se ud?
Renè Seindal
Renè Seindal i kayak på Canal Grande i Venedig.
Find Renè Seindals guidede ture i Venedig her: www.historywalksvenice.com.