Via dell’Amore, Kærlighedsstien, i den italienske region Ligurien hører til blandt Italiens mest kendte og romantiske spadsereture. Den har været lukket i 12 år – dvs. siden 2012 – på grund af stenskred. Men efter et storslået renoveringsprojekt, der igen har gjort stien sikker at færdes på og som har varet i to og et halvt år, blev den i juli 2024 genåbnet. Helt sikkert til stor glæde for alverdens romantikere og naturelskere.
Hører man til i kategorien af uhelbredeligt fortabte romantikere, der planlægger en super romantisk ferie for sig selv og sin udkårne, må man ikke undlade at tage italienske Cinque Terre – de fem landsbyer – med i sine betragtninger over mulige rejsemål.
Cinque Terre – landsbyerne Riomaggiore, Manarola, Corniglia, Vernazza og Monterosso al Mare – ligger helt ud til det Liguriske Hav og er i Italien især kendt for deres idyl og sjældent maleriske skønhed. Dette smukke naturscenarium har, sammen med de fem landsbyers geografiske placering og deres historiske skæbnefællesskab, været medvirkende til, at UNESCO i 1997 erklærede Cinque Terre for en del af menneskehedens kulturarv.
Udover at de fem landsbyer besidder en postkortagtig skønhed, er de også bilfri – dog undtaget en lille del af Monterosso al Mare – hvilket naturligvis ikke gør idyllen mindre. Det betyder med andre ord, at øjets fest og den allestedsnærværende duft af hav ikke spoleres af eksempelvis billarm. Er bilen bandlyst, er der derimod gode togforbindelser mellem de fem byer. Køretiden mellem de to yderpunkter, Riomaggiore i syd og Monterosso al Mare i nord, er blot 15 min.
Det er imidlertid ikke kun øjnene og ørerne, der har mulighed for at blive forkælet. Også smagssansen har rig mulighed for at blive stimuleret af det lokale køkken, hvis mest stolte kulinariske tradition er pestoen, der på disse kanter serveres med fintskårne kartoffelstykker, små bønner og Trofie, den lokale pastatype. En anden gastronomisk specialitet er retter med ansjoser samt den dejlige dessertvin Sciacchetrà.
Idylliske stisystemer
Den bedste, billigste og smukkeste transportform mellem de fem landsbyer er imidlertid ikke toget, selv om det er bekvemt. Det kan derimod anbefales at tage nogle gedigne gåture mellem landsbyerne, der er forbundet via et netværk af idylliske stier, som fx enten løber helt yderligt på klipperne, blot 50-100 meter over havets overflade, eller noget højere oppe på bakkeskråningerne. Her kan man spadsere side om side med terrasser, hvor de vindruer, der bruges til fremstilling af de lokale vine, har glimrende vækstbetingelser.
De forskellige stisystemer er fint afmærkede efter længde og sværhedsgrad. Hvis fysikken er i orden, er benene gode og man har mod på at trave hele strækningen fra Riomaggiore til Monterosso al Mare, man skal regne med en tur på ca. fem timer.
Af de mange forskellige stier er den mest kendte uden tvivl Via dell’Amore, Kærlighedsstien, der sågar hører til blandt Italiens mest romantiske spadsereture. I hvert fald hvis man skal tro de lokale guidebøger.
Krudt og kærlighed
Kærlighedsstien, der er omkring 800 meter lang, løber mellem Riomaggiore og Manarola og kan tilbagelægges på ca. 30 minutter, alt efter hvor mange gange man stopper op for at betragte den storslåede udsigt ud over det Liguriske Hav, der skummer løs neden for ens fødder.
Historien bag Via dell’Amore er imidlertid alt andet en romantisk. Den begyndte i 1920’erne med en smal sti, der startede ved Manarolas station og derefter snoede sig et godt stykke i sydlig retning. Da man på et tidspunkt tog beslutning om at sprænge sig gennem bjerget for at føre jernbanen fra Manarola videre til Riomaggiore, havde man brug for et sikkert sprængstofdepot, der lå i behørig afstand af områdets beboelsesejendomme. Det fandt man for enden af den smalle sti, omtrent midtvejs mellem de to landsbyer. Da jernbaneudvidelsen nogle år senere var færdig, blev sprængstofdepotet tømt, og stien mellem Manarola og depotet lagt øde hen.
I 1928 fortsatte jernbaneprojekteringen imidlertid, denne gang fra Riomaggiore i sydlig retning mod La Spezia. Og endnu en gang havde man brug for et sikkert opbevaringssted for sprængstofferne. Man begyndte derfor at udbygge den eksisterende sti, der gik i nordgående retning fra Riomaggiore mod Manarola, for at finde et sikkert sted til dynamitten. Da denne sti var blevet færdiggjort, nåede den næsten stien fra Manarola, der gik mod syd. Man besluttede derfor at forlænge begge stier, der dermed til sidst nåede hinanden og blev til én. Således havde de to byer nu pludselig fået en ny forbindelsesvej, der tilmed var hurtigere end den allerede eksisterende Via della Beccara.
Det travende bryllupsselskab
Den nye forbindelse mellem Manarola og Riomaggiore fik navnet Strada Nuova, Den Nye Vej, og dette navn ville den formentlig have beholdt, hvis ikke det havde været for den italienske forfatter og journalist Paolo Monelli. Under en spadseretur langs Den Nye Vej opdagede han, at nogen på døren til det gamle forladte sprængstofdepot havde skrevet ”Kærlighedsstien”. Monelli berettede om sin opdagelse i dagbladet Corriere della Sera. Hans teori var, at en ung mand, der havde for vane at bringe sin udkårne til dette romantiske sted, havde givet stien dette tilnavn. Monellis artikel gav genlyd, og siden har stiens officielle navn været det smukke Via dell’Amore.
Ikke så få romantiske fortællinger knytter sig til stiens historie. De lokale kan eksempelvis berette, at Kærlighedsstien har haft store fingre med i spillet i de første faser af et ikke ubetydeligt antal kærlighedsforhold.
Af disse fortællinger fortjener historien om indgåelsen af ægteskabet i 1955 mellem Baldo og Eura Bonanini at blive fortalt. Han var fra Riomaggiore, hun fra Manarola. Ved deres giftemål havde de sat sig for at stille deres respektive familiemedlemmer tilfredse, til trods for en indædt rivalisering mellem folk fra de to små byer. De besluttede derfor at gifte sig i San Lorenzo-kirken i Manarola. Den efterfølgende bryllupsmiddag blev derimod afholdt i deres nye hjem i Riomaggiore, og havde der den dag ligget fiskerbåde nær kysten mellem de to byer, kunne fiskerne have set det første komplette bryllupsselskab med brudeparret i spidsen trave hele turen langs Via dell’Amore.
Bedst uden for sæsonen
Visse passager af Kærlighedsstien er hugget direkte ind i granitklippen, hvilket tidligere, på dage med regn og blæst, gjorde den udsat for stenskred. Dette fænomen – stenskred – har gennem mange år været et hyppigt tilbagevendende problem. Det sidste store skred fandt sted i 2012, hvorefter stien blev lukket. Og først ti år senere, i 2022, begyndte man på et storstilet projekt, der skulle forbedre stiens sikkerhed. Det kom til at stå på i hele to og et halvt år, og i slutningen af juli 2024 kunne stien atter åbnes for offentligheden i en ny og sikker version.
Via dell’Amore er således vendt tilbage til fordums skønhed, og er fortsat en betagende oplevelse, måske især uden for højsæsonen hvor man har en større chance for ikke at blive løbet over ende af de mange turister, der fra alle fire verdenshjørner tager turen til Cinque Terre.
Vælger man derimod at besøge området i en af vintermånederne eller i det tidlige forår, vil der være gode chancer for at man har hele herligheden næsten for sig selv: Det brusende Liguriske Hav nedenfor ens fødder, mågeskrig fra oven, duften af hav og middelhavsbevoksning samt storslåede udsigter til den kæmpestore og æstetiske blå intethed.
Kort over Via dell’Amore
