Lazio og Umbrien er normalt ikke regioner, hvor Italiens store vine kommer fra. Men der er heldigvis undtagelser. En sådan undtagelse er Montiano-vinen fra Cotarella-familien. Vinen er lavet 100% på Merlot-druer fra Lazio-regionen og regnes nu for at være en af Italias bedste rødvine.
Det var en nyhed, der fik folk til at løfte øjenbryn. Ja, faktisk lidt af en sensation. Noget som ingen i Italiens vinverden havde forestillet sig.
Overraskelsen blev serveret i månedsmagasinet Gentleman i januar 2023, da magasinet som vanligt publicerede sin hitliste over Italiens bedste vine. Det sker ved, at Gentleman sammenkører testresultaterne fra Italiens seks vigtigste vinmagasiner – Gambero Rosso, Veronelli, Bibenda, Vitae, Cernilli e Maroni. Disse vinmagasiner har i årenes løb testet omkring 2.000 forskellige vine.
På listens førsteplads fandt man en evig klassiker indenfor den italienske vinsektor: Bolgheri Sassicaia 2019, Tenuta San Guido, fra Toscana, med i alt 587 point. Denne førsteplads var absolut ikke nogen overraskelse, idet Toscanas stolthed, den berømte Sassicaia-vin, nu har erobret førstepladsen gennem en række år. Hertil kommer, at man på hitlistens første ti pladser gennem tiden først og fremmest har set en række berømte vine fra netop Toscana men også fra Piemonte og Veneto.
Andenpladsen var derimod det sted, hvor den store overraskelse dukkede op. For her finder man rødvinen Montiano 2019, lavet af familien Cotarella, en vin der erobrer i alt 584 point, altså blot tre point dårligere end den berømte Sassicaia. Cotarella-familien har hjemsted i Umbrien, ikke langt fra den lille by Montecchio. På hitlisten figurerer vinen dog som værende en vin fra Lazio, idet Merlot-druerne kommer fra marker, der ligger på grænsen mellem Lazio og Umbrien.
En duft af vinkælder
Få minutter efter, at man forlader Italias lange motorvej, Autostrada del Sole, ved byen Attigliano, i Umbrien, vil man befinde sig i landlige og grønne omgivelser. Naturen er frodig, markerne er vidtstrakte, og de mange huller i de landlige veje kaster én fra side til side, hvis man er i bil.
Efter en halv times kørsel ankommer jeg til Cotarella-familiens hjemsted, nær Montecchio, hvor Enrica Cotarella tager imod. Hun er ansvarlig for virksomhedens image og kommunikation. Vi går en tur rundt på ejendommen, der blandt andet bringer os gennem vinkælderen. Her fornemmer man straks den traditionelle duft af mosto, pressede vindruer, som river én let i næseborene.
Den gamle del af vinkælderen emmer af atmosfære. Her finder man en imponerende væg med huller til hundredvis af vinflasker, af hvilke mange har adskillige årtier på bagen.
”Dette sted i vinkælderen fik vi lavet for nogle år siden. Det lange bord bruger vi til præsentation af vores vine og til vinsmagning. Og her bag os har vi adskillige årgange af stort set alle vores vine”, fortæller Enrica, mens vi går rundt blandt de mange flasker, der har navne som Sodale, Brunello le Macioche, Montiano, Poggio dei Gelsi og flere endnu.
Tre generation og to søstre
Historien om Cotarella-virksomheden startede for adskillige årtier siden. De to brødre, Domenico og Antonio Cotarella, havde startet en beskeden produktion af vin.
”Senere kom min far, Renzo Cotarella, og hans bror Riccardo til. Riccardo, min onkel, har studeret ønologi ved vininstituttet i Conegliano og min far har blandt andet studeret vinproduktion på landbohøjskolen i Perugia, der er et slags ”vinuniversitet”. Min onkel har arbejdet som konsulent for en lang række af vinproducenter, og min far har viet en stor del af sit aktive liv til Marchesi Antinori (en af Toscanas mest kendte vinproducenter, red.)”, fortæller Enrica.
Men så sker der noget i 1979, ikke sandt?
”Jo, det er i 1979, at Riccardo og Renzo beslutter sig for at stifte Cotarella-virksomheden. Et af deres første mål var at genudvikle områdets gamle vinstokke. Faktisk havde dette område i de sidste århundreder haft en vis berømmelse, der stammede fra produktionen af ekstraordinært gode vine, som kun blev drukket i de pavelige gemakker og blandt den lokale adel. Det var vinstokke som i mange år dog havde befundet sig i en situation af forfald. Således tog min far og onkel hul på flere år med forskning for at udvælge og isolere ikke kun ældgamle kloner – af hvilke mange faktisk blev anset for at være uddøde – men også sarte mikrosorter, som havde en uovertruffen aromatisk og organoleptisk værdi, og som næsten var helt forsvundet fra de traditionelle vinmarker op igennem 1960’erne”, fortæller Enrica.
Lad os skrue tiden frem til 1993. Hvorfor er det et vigtigt år?
”Det er det jo, fordi det var første år med vores Montiano-vin. Og det var faktisk kærlighed ved første smagsprøve. Allerede det første år fik vinen en meget fin modtagelse. Den blev beskrevet som en vin, der havde kvaliteter til at blive en af Italiens store vine, især fordi den var kendetegnet ved en særlig elegance, en rigdom af forskellige aromaer og en markant struktur”.
Når vi taler om Montiano, jeres flagskib, så bliver vi vel også nødt til at tale om Merlot-druen?
”Ja, i allerhøjeste grad. Og denne historie er jo faktisk ret så kuriøs. Jeg vil sige, at Montiano-vinens succes – en vin der laves 100% på Merlot – først og fremmest skyldes min onkel Riccardos viden, nysgerrighed og ihærdighed. For mange år siden erklærede han sin kærlighed til Merlot-druen, og i USA går han faktisk under kælenavnet Merlot-troldmanden. Der er først og fremmest hans fortjeneste, at Merlot-druen har nået det høje niveau vi ser i dag”, siger Enrica og smiler.
Og så bliver Montiano-rødvinen vel egentlig til i en zone, hvor man normalt laver hvidvine?
”Ja, lige præcis. Her i området mellem Lazio og Umbrien kan man med få hundrede meters forskel finde vidt forskellige geologiske zoner. Denne zone i den øvre del af Tuscia-området er især et vulkansk, for Bolsena-søen var oprindeligt et vulkansk område. Men herudover har vi også områder som er mudderagtige, med småsten eller med sand. For eksempel findes der en zone omkring Orvieto, der er ret sandholdig. Af den grund har min onkel eksperimentet med de forskellige jordbundsforhold. Nogle af de lokale kaldte ham faktisk for ‘skør’, fordi dette egentlig er en zone, som mange mener bedst egner sig til produktion af hvidvine”.
Men resultaterne har helt klart vist, at din onkel havde ret?
”Ja, også i den grad. Ganske langsomt har vi set, at dette område ikke kun er egnet til produktion af hvidvine, men også til de røde. Gennem længere tid besøgte min onkel ofte Bordeaux-området for at hente kloner af vinstokke med tilbage til Italien, som han så arbejdede videre på. Det er al hans arbejde – med vinstokke og forsøg med forskellige typer af jordbunde – som min søsters mand, Pier Paolo Chiasso (Chiasso er en af Italiens mest talentfulde, unge ønologer, red.), nu arbejder videre på”.
Kan du fortælle lidt om det terroir, som leverer druer til Montiano?
”Der er som bekendt mange faktorer, man skal tage højde for, inden man planter sine vinstokke. Helt specifikt – det vil sig i Montiano-vinens tilfælde – har vi at gøre med et terroir, der ligger ret stejlt ned mod byen Montefiascone. Ikke langt derfra ligger Bolsena-søen. Så der er en vis indflydelse fra søen, og så er det et ventileret område. Herudover har vi vinmarker nær byen Castiglione in Teverina, der ligger i et bakket område, cirka 400 meter over havets overflade. Druerne til Montiano kommer fra disse to områder. De ældste vinstokke er cirka 40 år gamle, mens andre blev plantet for 10-15 år siden”.
En vaskeægte vinfamilie
Italias vinelskere har, som allerede nævnt, været overrasket over at se en vin med druer fra Lazio placeret så højt på en liste over Italiens bedste vine.
Men hvad med Cotarella-familien selv, var de også overraskede?
”Det skal vi jo nok spørge min far og min onkel om. Grundlæggende tror jeg ikke, at de havde forventet denne succes, da de i sin tid startede på at bruge Merlot-druer til denne vin. Men det viser med al tydelighed, at også mindre kendte terræner kan frembringe store vine, især hvis der er lidenskab, lyst til at tage udfordringer op, den nødvendige viden og naturligvis også et vist kendskab til vinteknologi”.
Enrica, lad os skifte emne. I er tre søstre, der opererer på et område, der i mange år har været domineret af mænd. Hvordan går det?
”Jeg ved godt, at mange betragter os som tre søstre, men faktisk er vi to søstre, mig og Marta, der er døtre af Renzo, og vores kusine Dominga, der er datter af Riccardo. Men de to familier har altid levet tæt sammen. Vi tre piger, nu kvinder, er vokset op sammen, næsten under samme tag, så vi betragter os faktisk som tre søstre. Det at være kvinde og have med vin at gøre betragter jeg ikke som en ulempe. Tværtimod vil jeg nok sige, at vi alle tre føler os privilegerede. Vi er alle tre født ind i en vinfamilie. Nogle tror måske, at vi havde helt andre planer med vores arbejdsliv, men det er helt forkert. Det at beskæftige sig med vin er for mit vedkommende helt naturligt. Vi er vokset op med en passion for dette arbejde, en passion for vinmarkerne og for vinkælderen, så da vi tog de allerførste professionelle skridt på vinområdet, føltes det helt naturligt. Min farfar, min far og min onkel og nu også Dominga og Martas mænd, Pier Paolo Chiasso og Paulo De Carvalho, beskæftiger sig alle med vin. Ja, vi er jo én stor vinfamilie”, siger Enrica og smiler.
Enrica, hvis jeg nu spørger dig, hvordan du vil beskrive jeres berømte Montiano-vin, hvad svarer du så? Hvad smager den af?
”Den smager af familie, af minder, af historie, af opofrelse og af fremtidige udfordringer. Men hvis jeg skal prøve at svare lidt mere konkret, så vil jeg sige, at Montiano åbner op for en vifte af smagsoplevelser. Dens næse har næsten noget balsamisk over sig. Herefter vil man kunne fornemme en række tertiære indtryk, fx af bitter kakao, over kaffe og kirsebær til lakrids … og en række andre helt vilde indtryk. Den har en meget fin syrebalance og en elegant tannin, der er både blød og omfavnende. Den har ligget på fad – franske egetræsfade – i 12 måneder, og så er den modnet yderligere i flaske i typisk et par år. Vi har bevidst valgt at bruge fransk egetræ, da vi mener, at det giver vinen et mere harmonisk og rundt udtryk. Den årgang vi nu har til salg er altså fra høsten i 2020. Når du får den i munden, har du en klar følelse af, at det er en vin med en ‘dobbelt personlighed’, det vil sige en vin som vil kunne drikke nu men også om adskillige år”, slutter Enrica.
Info
Famiglia Cotarella
Località San Pietro
05020 Montecchio (TR)